Micro and Small Enterprises (MSEs)

Mikrovirksomheder og små virksomheder

Mikrovirksomheder og små virksomheder, der gerne vil anvende et værktøj eller vide mere om OiRA i deres land/sektor

Risikovurdering

Risikovurdering er processen med at evaluere risici for medarbejdernes sikkerhed og sundhed som følge af risici på arbejdspladsen. Risikovurdering er en systematisk gennemgang af alle aspekter af arbejdet, hvor der ses på:

  • hvad der kan forårsage skader eller overlast
  • om farerne kan fjernes, og hvis ikke
  • hvilke forebyggelses- eller beskyttelsesforanstaltninger, der bør findes eller træffes for at begrænse risiciene.

Yderligere information om risikovurdering findes på siden Risikovurdering

Værktøjer

OiRA's værktøjer gør det muligt for mikrovirksomheder og små virksomheder at foretage risikovurderinger. Værktøjerne er brugervenlige, kan downloades gratis og er lettilgængelig ved at klikke på det relevante link. De fleste værktøjer er udviklet til en specifik sektor eller delsektor, men nogle er også baseret på specifikke risici eller aktiviteter, som f.eks. psykosociale risici eller arbejde i lukkede rum eller på tage.

OiRA-værktøjer

Billede
OiRA MSEs

Partneres kontakt-/webside

Klik på linket nedenfor for at finde OiRA-partneren i dit land.

OiRA's nationale partnere

Sådan anvendes OiRA

For at starte din første risikovurdering skal du søge efter det værktøj, du er interesseret i, ved at vælge det respektive land og den respektive sektor/aktivitet på siden med OiRA's værktøjer. Bemærk: Selvom OiRA-partnerne fortsætter med at udvikle nye værktøjer, er det ikke alle sektorer, der er dækket i alle partnerlande. Når du har fundet det værktøj, der interesserer dig, skal du klikke på "Start risikovurderingen", hvorefter du bliver bedt om at oprette en OiRA-konto – det er nemt og enkelt. Når du registrerer dig, kan du til enhver tid logge ind for at fortsætte tidligere vurderinger eller starte nye.

Videoer og PR-materiale

EU-OSHA og andre interessenter i EU har skabt praktiske materialer, herunder videoer og infografikker, til mere traditionelle casestudier og præsentationer til promovering af OiRA. Alle materialer kan downloades gratis her. Materialer fra medlemsstaterne finder du på de respektive hjemmesider for de nationale OiRA-partnere.

Links til andre praktiske EU-OSHA-materialer

De materialer, der er tilgængelige her, er udarbejdet af EU-OSHA og andre interessenter i EU og omfatter alt fra videoer og infografikker til mere traditionelle casestudier og præsentationer. Alle materialer kan downloades gratis. Se OiRA-partnernes websteder, hvis du ønsker nationale OiRA-materialer.

Information om databeskyttelse

Dine personoplysninger behandles, for at du kan oprette og logge ind på din OiRA-konto (OiRA = online interaktiv risikovurdering) samt udarbejde risikovurderinger, handlingsplaner og rapporter. Din e-mailadresse kan blive brugt til at sende nyhedsbreve til dig (hvis du har valgt denne mulighed). OiRA-applikationen er et instrument, der stilles til rådighed af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA).
Hvis du ønsker mere information om databeskyttelse, kan du gå ind på vores side om databeskyttelse.